Hunden

  

Nordgårde – Hvor hunden lå begravet

 

Det er ikke hver dag, man finder tykke kulturlag fra yngre stenalder, men af og til bliver man tilsmilet af heldet.

Et sådant held indtraf i sommeren 2001, hvor en dame fra Svinninge henvendte sig på Holbæk Museum med et pænt udvalg af potteskår, flintgenstande og ikke mindst nogle mennesketænder. Alene oldsagerne viste med al tydelighed, at en spændende lokalitet var opdaget og mennesketænderne gjorde ikke ligefrem glæden mindre.

Fundstedet

Fundstedet viste sig ved den efterfølgende besigtigelse at ligge højt i landskabet på en åben mark umiddelbart syd for den inddæmmede Lammefjord. Fra fundstedet er der således kun få hundrede meter mod nord et stejlt fald ned mod det inddæmmede område, der i stenalderen var hav. Et på mange måder ideelt område til en bosættelse.

På fundstedet var det muligt at opsamle keramik samt store mængder flintaffald og som kronen på værket kunne vi på det sted, hvor mennesketænderne var fundet, erkende dele af et kranium.

Alle disse iagttagelser gjorde naturligvis, at der omgående blev sat en undersøgelse i værk, der kom til at strække sig over det meste af en måned.

Undersøgelsen i 2001

Udgangspunktet for undersøgelsen blev naturligt nok kraniet, hvorom et område på ca. 40 kvm blev undersøgt. Der blev udlagt kvadratmeternet over hele arealet og alt blev undersøgt i dette system.

Ved udgravningen viste det sig, at kun menneskekraniet samt dele af venstre overarm var bevaret. Det var selvfølgelig ærgerligt, men så kunne vi glæde os over de usædvanlige gode bevaringsforhold der var i det kulturlag, som mennesket tilsyneladende var gravet ned i. Kulturlaget var på de tykkeste steder 50 cm og indeholdt både flintgenstande i form af skrabere, fladehuggede pile og affaldsflint samt keramik fra diverse lerkar og bengenstande i rigtig god bevaringstilstand. Blandt disse skal især nævnes en albuebensdolk, flere prene og en benpil. I keramikinventaret var de uornamenterede potteskår naturligt nok i overtal, men det lykkedes at finde flere skår af retvæggede bægre ornamenteret som de kar, der findes i begyndelsen af senneolitikum. Med baggrund i disse fund blev kulturlaget dateret til begyndelsen af senneolitikum om end en længere levetid for pladsen sagtens kan forsvares.

Menneskeskelettet var som nævnt fragmentarisk og da det ikke kunne sammenkædes med nogen fund var det nærliggende at pege på en datering samtidig med bopladsen.

En formodet affaldsgrube kun 2 1/2 meter fra menneskeskelettet skulle imidlertid føre tankerne på andre veje.

Som det er sædvanligt på udgravninger påbegyndte vi udgravningen af gruben, der var cirkelrund og 90 cm i diameter, med at snitte den, men langt var vi ikke nået før der begyndte at komme små fingerknogler frem. Hurtigt blev taktikken ændret, og der blev afrenset i fladen. Flere finger- og tåknogler dukkede op og tankerne gled i retning af først en lille kvinde og da antallet af små knogler voksede til et eller to børn. Alt sammen skulle det vise sig at være tankespind, for da afrensningen af partiet omkring kraniet begyndte dukkede der pludselig et par meget store hjørnetænder op. For store til såvel kvinde som mand og børn, men helt passende til en hund, og det var lige netop, hvad det var.

Her lå hunden begravet

 

Bæger fundet sammen med hunden

Den videre undersøgelse viste, at hundeskelettet var fuldstændig perfekt bevaret om end kraniet ikke kunne afrenses uden hjælp fra en konservator. Spekulationerne tog naturligt nok til for kunne sådan en perfekt bevaret hund være fra senneolitikum eller var der tale om et dyr, der var begravet for få år siden? Heldigvis løste problemet sig hurtigt, for da skelettet var blevet taget op kunne vi se, at der umiddelbart nedenunder lå kraniet af et svin samt et fint lille lerkar som umiskendeligt tilhørte yngre romersk jernalder.

For at være helt sikker på dateringen, selvom både hund, svinekranium og lerkar helt sikkert lå i en og samme nedgravning, blev der sendt nogle knogler til kulstof 14 datering, men desværre indeholdt knoglerne ikke daterende materiale så den arkæologiske datering står ved magt. I samme moment må man også se menneskeskelettet, der som nævnt kun lå 2,5 m fra hundegraven. Mon ikke de har hørt sammen?

Undersøgelsen i 2002

På baggrund af fundene i 2001 var det oplagt at søge videre på området, dels for at finde flere grave, hvis det var muligt, og dels for at finde afgrænsningen af kulturlaget.

Der blev lagt ud med en rendegraver, der afdækkede et større område, men da det blev tydeligt, at kulturlaget strakte sig over mere end 250 kvm blev afgravningen indstillet og resten gemt til en senere kampagne.

Kvadratmetersystemet, der blev udlagt i 2001, blev udvidet til at omfatte det nye område og så var der kun tilbage at få gravet nogle felter ud. Da den slags er tidskrævende, men ganske underholdende når fundene er gode var det et oplagt projekt for Folkeuniversitetet.

Årets undersøgelse var derfor krydret med en uges kursus for Folkeuniversitetet i København, hvor 21 personer deltog udover det almindelige mandskab. Alt i alt en arbejdsstyrke på ca. 30 mand m/k, som gav en fantastisk stemning, men som også i den uge kurset løb fik udgravet tæt ved 50 kvm, som blev både vasket og sorteret. Selve udgravningen løb i knap 4 uger og flere fra kurset deltog efterfølgende.  

Resultaterne af årets undersøgelse bød ikke på flere skeletter, men et godt og gedigent kulturlag med masser af genstande. Bemærkelsesværdigt blandt disse var en mængde skaftskrabere samt flere ornamenterede potteskår af samme type kar som året før.

Konklusion

Lokaliteten opfattes som en boplads tilhørende senneolitikum. Dens nærmere tidsmæssige placering er endnu ikke fastlagt, men den strækker sig formodentlig over det meste af perioden.

Ved undersøgelsen af kulturlaget viste det sig, at der under dette kunne erkendes nogle stolpehuller, som gerne skulle vise sig at høre til et hus. Når resten af kulturlaget er undersøgt vil det forhåbentlig vise sig at holde stik. Med til historien hører også 2 gruber, der lå kun 3-4 meter vest for kulturlaget. I disse gruber fandtes keramik fra ældre bronzealder bl.a. et skår fra et sikar. Måske repræsenterer disse gruber en sen udløber af stenalderbosættelsen eller også er der tale om en selvstændig lokalitet. Mange spørgsmål står uløste og et stort materiale med mere end 500 redskaber samt mængder af potteskår og dyreknogler skal bearbejdes. En ting er dog sikker. Der bliver også en kampagne i år. Måske kan den afklare nogle af spørgsmålene, men går det som det plejer, støder der sikkert nye til.

Niels Wickman - arkæolog, museumsinspektør Holbæk Museum

 

Artiklen er bragt i Aktuel Arkæologi nr. 1 – juni 2003